Ny lukkelov hård ved små butikker

De store supermarkeder holder lukket i påsken, og kunderne strømmer til Fyns mindre butikker. Men helligdagene er ikke nok. Flere og flere små butikker må dreje nøglen rundt.

Her hos NærKØB i Ullerslev giver de mange helligdage i påsken travlhed.

- Det ser godt ud i dag. vi har mange flere kunder end på en almindelig mandag, og der kommer mange nye kunder, fordi alle andre butikker har lukket, siger indehaver Asokumar Selvarrajah.

Men de 12 dage om året, hvor de store supermarkeder skal holde lukket, er ikke altid nok til at sikre omsætningen.

- Vi har ikke så travlt som vi havde før. Nu kan de andre butikker holde åbent næste hele tiden, og vi kan ikke konkurrere på prisen. vi har tit overvejet om vi skal dreje nøglen om. Men vi tror stadig på det, siger siger Asokumar Selvarrajah.

2104 lukkelov

Andre steder på Fyn tror de dog ikke længere på det. I august sidste år lukkede den sidste købmandsbutik i Frørup på Østfyn - blandt andet som følge af den nye lukkelov, der tillader supermarkederne at holde åbent døgnet rundt året rundt - bortset fra de 11 helligdage samt grundlovsdag.

- Især mange tankstationer og kiosker har måtte lukke. Det har været et blodbad på grund af lukkeloven, siger Eggert Christiansen, der driver købmand i Ullerslev og er bestyrelsesmedlem i Købmandsforeningen Danmark.

Siden 2008 har Fyn mistet 385 butikker, så der nu er 3758 butikker tilbage. Det svarer til et fald på 9,3 procent mod 7,5 procent på landsplan.

- Den nye lukkelov favoriserer de store supermarkeder, som nemmere kan tilpasse sig med arbejsdkraften efter hvor travlt der er. De små butikker har ikke samme fleksibilitet, og det koster mange livet. Jeg synes, at det er ærgerligt, at man mister de små butikker på landet, siger Eggert Christiansen.

Oversigt

    Oversigt