Ny mand mellem stængerne i OB

OB får en ny målmand. Den 24-årige serber Nenad Novakovic skifter fra 1. divisions-klubben Køge. Men hvad så med Onyzsko?

Kæmpetalent

Allan Nielsen, der har siddet på serberens side ved forhandlingsbordet siger til TV 2 Sporten, at parterne fredag formiddag er blevet enige om en kontrakt, der løber fra 1. januar 2007 til sommeren 2010.

Novakovic betegnes som det største unge målmandstalent i dansk fodbold. Han er født 14. juli 1982. Han er 194 cm høj og vejer 87 kilo.

- Nenad Novakovic er et kæmpetalent, som vi har kæmpet hårdt
for at få til OB. Det understreger hans store potentiale og
talent, at han har været efterstræbt af mange andre topklubber i
Danmark. Konkurrencen har været hård, men i sidste ende valgte
Nenad OB, og det er vi meget glade for, siger Kim Brink om målmanden, der er noteret for 28 U-landskampe for Serbien og Montenegro.

Onyzskos fremtid?

Ankomsten af den nye målmand rejser spørgsmålet, om OBs polske målmand Arek Onyzsko kan være på vej væk fra klubben i det kommende transfervindue. Men det afviser Kim Brink.

- Arek er ikke på vej væk. Det tror jeg bestemt ikke, siger Kim Brink til TV 2 Sporten. Han forventer, at Onyszko og reservekeeper Anders Lindegaard tager godt mod Novakovic.
-Jeg er sikker på, at de hilser konkur­rencen velkommen. Det har ingenting med salg at gøre. Vi har bare styrket os på målmandspositionen, lyder det videre fra Kim Brink.

Oversigt

    Oversigt