I det fynske folks tjeneste

Ny mikroskopisk uddannelse til SDU

Nu kan man studere nano-bioscience på Syddansk Universitet. Det er en tværfaglig uddannelse,  der beskæftiger sig med meget små ting. Nano er nemlig den matematiske betegnelse for en tusindedel af en milliontedel.  Syddansk Universitet har netop fået godkendt den nye universitetsuddannelse af videnskabsminister Helge Sander.

-

Nu kan man studere nano-bioscience på Syddansk Universitet. Det er en tværfaglig uddannelse,  der beskæftiger sig med meget små ting. Nano er nemlig den matematiske betegnelse for en tusindedel af en milliontedel. 
Syddansk Universitet har netop fået godkendt den nye universitetsuddannelse af videnskabsminister Helge Sander.

\"Nanoteknologi har kommercielt potentiale og mange anvendelsesmuligheder blandt andet i vores behandlingssystemer. Med nanoteknologi kan man for eksempel gå ind i menneskers blodbaner og helbrede uden at operere\", siger Helge Sander.

Nano-bioscience er en tværfaglig uddannelse, der tager afsæt i kemi,  biokemi og nanoteknologi, og ministeren forventer sig meget af de studerende.

\"Den nye uddannelse har et klart erhvervssigte, og den er tværfaglig med en fleksibel opbygning, som giver de studerende gode valgmuligheder.  De færdige kandidater inden for nano-bioscience forventes at gøre karriere som iværksættere eller forskere inden for højvækstområder som biomedicin, medicoteknik og bioteknologi\", siger ministeren.

Ved du noget? Så send os et tip