I det fynske folks tjeneste

Ny millionpulje: Udsatte kan også arbejde

Virksomhederne skal blive bedre til at lukke folk uden for arbejdsmarkedet ind på det. Derfor afsætter Syddansk Vækstforum nu 27,5 millioner kroner til formålet.

Virksomheden Gamle Mursten fra Sydfyn er en af de virksomheder der allerede arbejder med såkaldt social inklusion.

Til at begynde med anvendte Gamle Mursten socialt udsatte fordi virksomheden ikke havde råd til andet. Men nu er det en del af den sydfynske virksomheds DNA, at der skal være ansatte fra hele spektret af støtteordninger. Og det er lige fra psykisk udsatte til flygtninge til folk med sprogproblemer, lyder det fra direktøren i Gamle Mursten.

Men endnu flere virksomheder skal med på vognen i Region Syddanmark.

Den nye pulje på 27,5 millioner kroner kan søges frem til 11. maj.

Læs mere her om Social Inklusion