Ny modstander til Venstre: Fem partier går sammen

Fem partier hen over midten i langelandsk politik - Radikale, Konservative, Socialdemokratiet, Alternativet og SF - udfordrer borgmesterpartiet Venstre ved kommunalvalget i november.

Langeland Kommune er meget bedre end sit rygte. Det mener de fem partier, der nu er gået sammen om at lave et visionsoplæg for at skabe et bedre og mere sammenhængende Langeland. Dermed sætter gang i valgkampen, hvor borgmesterpartiet Venstre udfordres. 

De fem partier vil ikke gå i detaljer om deres vision eller afsløre, hvorfor de er gået sammen. Der er aflagt en musketéred, og derfor vil Radikale, Konservative, Socialdemokraterne, SF og Alternativet først fortælle mere, når de holder pressemøde onsdag den 21. juni. 

- Vi har aftalt, at vi først afslører mere på pressemødet. Det gør vi sammen, siger SFs spidskandidat Tonni Hansen og tilføjer:

- Når vi finder sammen, er det, fordi nogle af os tager et initiativ. Og så har vi mødtes for at se, om det kunne blive til noget. Vi har holdt flere møder, og vi kan se, at der er flere ting, der samler os, end der skiller os.

Venstre er ikke med

Venstre og Dansk Folkeparti er ikke en del af det kommende samarbejde, de fem partier lægger op til, men Tonni Hansen siger, at man ikke bevidst har udelukket nogen.

- Nu er vi fem partier henover midten, der er gået sammen om et fælles visionsoplæg, men jeg vil da ikke afvise, at vi efter et kommunalvalg vil samarbejde med andre, der måtte være enige med os, siger Tonni Hansen.

5-partisamarbejdets vision og 5 fælles mærkesager

Oversigt

    Oversigt