I det fynske folks tjeneste

Ny musikfestival til Odense

Odense får til august besøg af en ny musikfestival. I begyndelsen af augut vil festivalen Wig Wam Tour underholde i Tusindårsskoven med rock og pop over to dage.

-

Odense får til august besøg af en ny musikfestival. I begyndelsen af augut vil festivalen Wig Wam Tour underholde i Tusindårsskoven med rock og pop over to dage.


Langelandsfestivalen, Midtfynsfestivalen og De Grønne koncerter får til august konkurrence fra endnu en musikfestival. Et nyt initiativ der kalder sig Wig Wam Tour vil i august holde fire 2-dages koncerter i Århus, Aalborg, København og Odense.  Den første festival finder sted i Odense i dagene 9-10. august.


Festivalen vil være delt op i en rockkoncert og en popkoncert. Til rockkoncerten om fredagen har Wig Wam Tour hyret Sort Sol, D-A-D, Jupiter Day og Kent. Om lørdagen spiller Thomas Helmig, Erann DD, Bo Kaspers Orkester og Christian.


Bag festivalen står booking- og koncertbureauet Rock On.


Verdens største telt
Koncerterne kommer til at finde sted i det arrangørerne kalder verdens største telt. Det 142 meter lange og 112 meter brede telt bliver slået op i Tusindårsskoven ved siden af Eventyr Golf på Falen. Konferencie bliver komikerne Casper Christensen og Lars Hjortshøj


For en enkelt dag bliver billetprisen 250 kr, mens en billet til begge dage kommer til at koste 400 kr.

Ved du noget? Så send os et tip