Ny nedtur: Alex Rasmussen fyret

Den fynske cykelrytter Alex Rasmussen er blevet fyret af sit hold Garmin-Sharp på grund af den karantæne, han har fået af den internationale sportsdomstol (CAS).

Det siger holdet til Ritzau. I en udtalelse fra holdet hedder det:
- Selv om de tre missede whereabouts-test skete, mens Alex kørte for sit tidligere hold, så vil han ikke længere være del af Slipstream Sports.

Alex Rasmussen fik 18 måneders karantæne af sportsdomstolen, og han kan være klar til at køre igen fra marts 2013, da han allerede har afsonet noget af sin karantæne.

Slipstream Sports er selskabet bag Garmin-Sharp.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt