Ny Odense-målvogter har store forventninger til den kommende sæson

Den hollandske målvogter Tess Wester er glad for Odense. Men de første to uger var hårde.

Tess Wester bliver regnet for en af håndboldverdenens bedste målvogtere. Nu er hun en del af storsatsende Odense Håndbold.

Klubbens ambitioner passer godt til den 25-årige hollænder, der har taget skiftet fra tysk til dansk håndbold. 

quote Pigerne er virkelig søde og holdet er cool. Og så er det også rigtig god træning vi har.

Tess Wester, ny målvogter i Odense Håndbold

Store forventninger 

Både klubben selv og omgivelserne har store forventninger til Tess Wester. Men det har hun også selv:

- Jeg synes personligt, at man som atlet ofte har højere forventninger til sig selv, i forhold til hvad andre har.

Sådan lød det fra en storsmilende Tess Wester, da Odense Håndbold præsenterede holdet ved et såkaldt kickoff-arrangement forud for sæsonen.

- Jeg har det sjovt nu. Men de første to uger var hårde med meget løb og powertræning. Men pigerne er virkelig søde og holdet er cool. Og så er det også rigtig god træning vi har. Så jeg ser frem til sæsonstarten. 

Tess Wester er en af verdens bedste målmænd og spiller også på det hollandske landshold.
Tess Wester er en af verdens bedste målmænd og spiller også på det hollandske landshold.
Foto: Axel Heimken /Scanpix

Verdens bedste

Før Odense spillede Tess Wester i den tyske klub SG BBM Bietigheim. Her har hun vundet både det tyske mesterskab og spillet med i Champions League. Derudover har hun også en bronzemedalje fra VM. Så det er en keeper fra den øverste hylde Odense Håndbold og træner Jan Pytlick har hentet til Fyn. Og det er der også grund til.

Hård sæson

Klubben skal deltage både i ligakampe, pokalturneringen og Champions League. Det kan betyde, at nogle landsholdsspillere kan komme til at spille mellem 80 og 90 kampe på en sæson. Det kræver en bred og dygtig trup. Og det mener træner Jan Pytlick da også at man har:

- Vi har næsten landsholdsspillere eller tidligere landsholdsspillere på alle positioner, så vi er godt dækket ind, selvom det kan blive et hårdt program, siger Jan Pytlick. 

Første ligakamp for Tess Wester, Jan Pytlick og resten af holdet bliver 29. august på udebane mod Randers. 

 

Oversigt

    Oversigt