Kan det virkeligt passe, at udenlandske konkursryttere langt hen ad vejen kan undgå sanktioner og fortsætte med at snyde og bedrage?
Endda samtidig med, at de bliver idømt karantæner, der ellers gerne skulle betyde, at de ikke længere må drive virksomhed i Danmark?
Ja, lyder det rungende svar, når det drejer sig om sagen om den tyske byggebagmand Osman Celik, som Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn har kunnet afsløre i forbindelse med afdækningen af byggeskandalen fra Odense.
Men sagen har også vist, at svaret formentligt også er ja for mange andre konkursryttere fra udlandet, der snyder både myndigheder og andre virksomheder i Danmark for millioner.
Som vi tidligere har fortalt, kigger Erhvervsstyrelsen på, om der skal strammes op på kontrollen med udenlandske direktører, der får karantæne i Danmark. Og senest har vi kunnet afdække, hvordan der er problemer med at få både indkaldelser og domme om konkurskarantæne forkyndt for de udenlandske direktører, så karantænerne reelt ikke slår igennem med de tiltænkte konsekvenser.
Flere medlemmer af Folketinget har allerede sendt spørgsmål til både Justitsministeriet og Erhvervsministeriet i forlængelse af sagen fra Odense, og efter den seneste afdækning følger nu en række nye kritiske spørgsmål fra Venstre, Konservative og Enhedslisten.
Retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen, har allerede bedt Justitsministeriet om at forholde sig til den konkrete sag fra Odense, der også har afdækket, hvordan mange sager om konkurssvindel aldrig bliver efterforsket af politiet.
Han mener, at den seneste afsløring af problemerne med at forkynde sager om konkurskarantæne for udenlandske konkursryttere tjener som endnu et eksempel på, at reglerne om konkurskarantæne alt for ofte er utilstrækkelige.
- Sagen er et glimrende eksempel på, hvor unødigt kompliceret og bureaukratisk systemet fungerer, så det reelt set ikke fungerer, siger Preben Bang Henriksen.
Venstres retsordfører mener derfor, at man bør kigge på reglerne for forkyndelse i konkurskarantænesager, så de ikke står i vejen for, at de dømte direktører bliver registreret på den liste over konkursdirektører, som lige nu er hemmelig, men som et bredt flertal i Folketinget gerne vil have gjort mere offentlig.
- Når der er faldet en dom om konkurskarantæne, bør man selvfølgelig blive registreret med det samme. Hvis man så efter forkyndelsen af dommen vælger at anke dommen og får medhold i ankesagen, må man så blive slettet fra listen igen, siger Preben Bang Henriksen.
Andre regler for danske konkursryttere
Mai Mercado, der er retsordfører for Konservative, mener også, at man i forlængelse af sagen bør få undersøgt, om reglerne skal strammes for udenlandske konkursryttere.
Mere konkret vil hun gerne have undersøgt, om indkaldelser og kendelser om konkurskarantæne mod udenlandske konkursryttere kan forkyndes digitalt via den mailadresse, som direktørerne har registreret sig med i Danmark.
- For nogle år siden strammede vi jo faktisk reglerne for danske konkursryttere, da vi lavede digital forkyndelse, så man ikke kunne undslå sig forkyndelsen. Jeg vil meget gerne have undersøgt, om man ikke kan gøre det samme eller noget lignende i forhold til folk fra udlandet, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Vi skal selvfølgelig fortsat sørge for, at sådan nogle kendelser bliver forkyndt. Alt andet vil være et problem i forhold til retssikkerheden. Men jeres afdækning viser med al tydelighed, at der er et hul her, som vi bliver nødt til at få gjort noget ved.
Højesteretsdom med stor betydning
Problemerne med forkyndelsen i konkurskarantænesager er ikke mindst opstået i forlængelse af en dom fra Højesteret fra marts 2019, hvor Danmarks højeste retsinstans afgjorde, at konkurskarantænesager ikke er civile sager.
Det betyder konkret, at sager om konkurskarantæne ikke falder ind under en aftale mellem EU-landene, der forpligter landene til at forkynde indkaldelser og kendelser fra et andet EU-land. I praksis betyder det, at man i højere grad er afhængige af andre landes gode vilje, når det handler om forkyndelse af karantænesager.
Siden dommen i Højesteret har Enheden for Udlandsforkyndelse derfor haft svære ved at forkynde indkaldelser til sager om konkurskarantæne i udlandet.
- Der er ikke nogen tvivl om, at afgørelsen fra Højesteret har besværliggjort forkyndelsesprocessen, fordi vi ikke længere kan benytte den mere enkle og smidige mulighed for forkyndelse i EU-landene via forordningen, sagde administrerende dommer og leder af udlandsforkyndelsen, Søren Hafstrøm.
I den konkrete sag fra Odense har problemerne med forkyndelse betydet, at Osman Celik to gange er idømt konkurskarantæner, men alligevel ikke er blevet registreret på listen over karantænedømte direktører, fordi kendelserne ikke var blevet forkyndt for ham.