Ny pavillon til skøjtebane

Den udendørs skøjtebane på Gråbrødre Plads i Odense skal have en ny pavillon til skøjteudlejning. Den nuværende skurvogn er slidt ned.

Siden skøjtebanen åbnede i 2002 har fynboerne kunne leje skøjter fra en gammel skurvogn placeret ved siden af den gratis skøjtebane. Men når skøjtebanen åbner til november får skøjteløberne andre fornemme forhold.

Odense Kommune vil nemlig skrotte skurvognen og istedet købe en helst ny pavillon til den populære skøjtebane. Den nye pavillon kommer til at koste 360.000 kroner, men Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 90.000 kroner til de nye lokaler.

Skøjtebanen åbner 18. november.

Oversigt

    Oversigt