Ny programchef for OFF

Odense Film Festival har fået ny programchef. Det bliver instruktøren Katrine Windfeldt, der vil slå et slag for ligestillingen mellem kønnene i den årlige kortfilmsfestival.

Den nye programchef for filmfestivalen har selv en karriere som instruktør. Hun har instrueret film både med stærke kvinder i hovedrollen, og med den arketypiske mandlige helt. Nu vil hun bruge Odense Filmfestival til at slå et slag for sit eget køn.

- Der er cirka 20 procent kvindelige instruktører og 80 procent mandlige instruktører. Jeg håber, at vi kan få mere mangfoldighed i den uge, hvor hele filmbranchen kigger på Odense, siger Katrine Windfeldt.

OFF finder sted i Odense fra 26-31 august.

Læs mere om Katrine Windfeldt på OFF

Oversigt

    Oversigt