Ny rekord på Storebæltsbroen

Der er sat nye rekorder på Storebæltsbroen. I juli kørte der næsten 950.000 køretøjer over broen og det er omkring 70.000 flere end i samme måned sidste år. Det er samtidig ny månedsrekord for Storebæltsbroen.

-

Juli bød også på en ny \"et-døgns-rekord\". Søndag d. 31. juli kørte der 41.474 på broen - det højeste antal nogensinde på et døgn og 3.000 flere end den gamle rekord for en enkelt dag, oplyser DR Fyn.

Det var især personbiler der kørte flere af i juli - 62.000 flere end i samme måned sidste år.

Det er selvfølgelig nærliggende at kæde de højere tal sammen med prisnedsættelsen, men det er alt for tidligt at gøre det, siger Storebælts informationschef Karsten Holmegaard.

- Vi har endnu ikke datagrundlag for at regne på effekten af prisnedsættelsen, men foreløbig ser det ud til, at stigningen i trafikken over broen er fortsat ind i august måned, måske blandt andet på grund af den senere skolestart, siger Karsten Holmegaard til radiostationen. 

Oversigt

    Oversigt