Ny service til fynboerne - vinter web cam

Fyns Amt er på vej med en ny service, som kan blive nyttig, når den første sne viser sig.

Kan se, hvor sneen ligger inden man kører hjemmefra

Flere steder på Fyn har Amtet stillet såkaldte web-cams op. Kameraer, som døgnet rundt optager det der sker i deres synsfelt. Vi ainternettet vil alle kunne se med, og det er smart. Det mener Fyns Amt som nu bruger web cams som et led i deres vinterberedskab.

- Fordelen er at borgerne, men også vi selv kan se, hvor der ligger mest sne. Så ved vi, hvor vi skal sætte ind. Det siger Helge Jørgensen fra Fyns Amts Vejvæsen fredag til TV 2/FYN. 

Som noget nyt er Amtets web cams i stand til at fotografere både i dagslys og i nattelys.

Fyns Amt har opstillet web cams ved Middelfart og Faaborg.
Odense kommune har sat et op ved Niels Bohrs Allé.
vejdirektoratet har sat tre kameraer op på motorvejen og planlægger at stille et op på Tåsinge.

Handler ikke om spionage

Web kameraerne er placeret højt hævet over vejen. De er opsat for at vise vejret og ikke for at kunne filme de, der kører på vejene. Man vil altså ikke kunne se bilernes nummerplader.

Adgang til kameraernes fotos fås via www.trafikken.dk

Tjek vejret via web cams

Oversigt

    Oversigt