I det fynske folks tjeneste

Ny sigtelse mod seriebrandstifter fra Odense

Fyns Politi har valgt at sigte den formodede seriebrandstifter for yderligere én påsat brande, Spejderhytten i Fruens Bøge

Sigtelserne mod seriebrandstifteren fra Odense blev torsdag morgen udvidet til yderligere en sag. Det fortæller efterforskningsleder Henrik Justensen fra Fyns Politi til TV 2/Fyn. Den formodede seriebrandstifter er nu i alt sigtet for at have påsat 14 brande.

-Efterforskning af brande kan være endog meget vanskelig, fordi ilden ofte ødelægger mange af de tekniske spor. Vi må derfor desværre konstatere, at vi i efterforskningen ikke har fundet indicier og/eller beviser nok til at kunne rejse en sigtelse mod den 41-årige for branden i Restaurant Carlslund, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi til TV 2/Fyn.

Han fortæller videre, at det især er omfattende videomateriale, der har dannet baggrund for den nye sigtelse mod den varetægtsfængslede mand. Han er nu i alt sigtet for 14 tilfælde af brandstiftelse. De 14 er listet op her:

•15. august 2015 - Odense Roklub på Kanalvej 160

•31. august 2015 - Let-Køb Ranunkelvænget 86

• 19.september - Spejderhytten, Fruens Bøge

•19. oktober 2015 - Let-Køb Ranunkelvænget 86

•26. november 2015 - Dyreklinik, Dalumvej 10

•26. november 2015 - Fodklinikken, Dalumvej 8

•11. – 13. december 2015 – Plantas, Højmevej 31

•10. – 12. december 2015 - Dyrup Kirke/FDF spejderhus, Tranehøjen 1

•13. december 2015 - DHG’s klubhus Solbakken 23

•16. december 2015 - 3x34, Peder Wesselsvej 7

•18. december 2015 - Dyrup Kirke/FDF spejderhus, Tranehøjen 1

•22. december 2015 – Restaurant Bondestuen, Sdr. Boulevard 85

•26. december 2015 - Karvil Biler, Bondovej 13

•13. februar 2016 - Dalum Idrætsforening, Dalumvej 95D

Spejderhytten er nabo til Restaurant Carlslund, der også blev udsat for en påsat brand. Den brand har Politiet ikke sigtet den varetægsfængslede mand for. Den formodede seriebrandstifter er nu sigtet for følgende 14 brande. Politiet har ingen beviser mod den sigtede, der skulle indikere, at det er den sigtede der står bag branden mod Carlslund.

Den sigtede, der siden 19.februar har siddet varetægtsfængslet, har udløb af sin varetægtsfængsling på fredag. Ifølge Politiet vil man forsøge at få forlænget denne, når den udløber fredag, da man ønsker at efterforske videre i den omfattende serie af brande manden er sigtet for at have påsat.

Ved du noget? Så send os et tip