I det fynske folks tjeneste

Ny skoleplan for færre penge

02:42

Den nye skoleplan er samtidig en spareplan, der beskyldes for at være overambitiøs.

1 af 2

Skoleplanen i Odense er ambitiøs. Samtidig med at skoledagen bliver længere og der kommer flere vanskelige elever, skal der spares op mod 70 millioner kroner.

Den nye virkelighe for alle børn i Odenses folkeskoler begynder efter sommerferien 2013.

Mest synligt bliver det, at skoledagen bliver længere. Fra 8.00 til 14.00.

- Der bliver mere tid til børnene i løbet af dagen, og det vil sige at man har mere tid til at lære, og man har mere tid til at fordybe sig i forhold til det stof, man har, siger administrationschef Mette Hviid Laustsen.

Skoledage bliver mere fleksibel. Klasse- og timestrukturen brydes ned.

Nogle gange kan det være på nogle mindre hold for børn, der har nogle særlige udfordringer eller nogle børn, der har nogle særlige ønsker eller behov, siger Mette Hviid Laustsen.

Inklusion bliver udfordringen

Lærere og pædagoger skal arbejde tættere sammen, og der bliver udfordringer at løse, for helt centralt i planen står inklusion.

Specialskoleelever i Odense koster kommunen 500.000 kroner om året i gennemsnit. Det bliver en samlet regning på over 400 millioner kroner til skatteyderne.

Mange af de børn skal fremover inkluderes - rummes - i den almindelige folkeskole, ellers hænger regnestyket overhovedet ikke sammen.

Skolelærer Erik Schmidt har mere end 30 års lærererfaring, og han er meget kritisk overfor, som han mener er uigennemtænkt og overambitiøs.

- Hvis der ikke bliver taget rigtig meget hånd om de elever, der har opmærksomhedsforstyrrelse, så kan sådan en atmosfære jo brede sig til hele undervisningsmiljøet i en klasse.

- Der tror jeg, vi skal huske på, at det er ikke den skoledag, vi kender til i dag, hvor man skal rumme en masse nye i en klasse med 24 elever. Børnene skal tænkes ind i en ny struktur og bliver ikke nødvendigvis barn nummer 25, der nu skal inkluderes i den her klasse, siger Mette Hviid Laustsen.

Skoleplan er også en spareplan

Ikke bare skal inklusionen finansiere heldagsskolen, den skal desuden bidrage med 50 til 70 millioner kroner til kommunekassen allerede i 2014.

- Man sparer samtidig med at man vil indføre krævende struktur og en krævende inklusion, siger Erik Schmidt.

Og han bakkes op af sin fagforening:

- Det er noget, der bygger på endnu en omgang voldsome besparelser på skoleområdet, siger Anne-Mette Kæseler Jensen, formand for Danmarks Lærerforening i Odense.

Ifølge foreningen er skoleplanen en spareplan, pakket ind i en lidt for god historie til vælgerne af politikerne.

- Jamen det vil sige, at for ikke at sige, at nu skal vi spare igen, så fortæller man en historie, hvor man siger, vi får faktisk en bedre skole for færre penge, siner Anne-Mette Kæseler Jensen.

Men skoleafdelingens administrationschef tror på planen. Hun har også selv aktier i foretagenet.

- Jeg har selv to børn, der går i folkeskolen, og jeg vil rigtig gerne, at de bliver en del af sådan en ny skoledag, for jeg tror at den bliver spændende, og vi kan se det de steder, hvor de gør det, at både børnene og de voksne trives i den dag, siger Mette Hviid Laustsen.

Ved du noget? Så send os et tip