I det fynske folks tjeneste

Ny 'smartere' kontrol: Koster kommunerne millioner

03:03

1 af 2

Udbetaling Danmark har overtaget kontrollen med fejl og socialt bedrageri i kommunerne - men det har langt fra været en succes.

Hvis der bliver snydt med børnepengene eller kontanthjælpen - eller når der sker fejl, der koster kommunen penge, så er det Udbetaling Danmark, der skal tage affære.

Den opgave overtog de fra kommunerne oktober 2012 - og det har indtil nu kostet kommunerne af kroner.

Det viser en rundspørge TV 2/Fyn har foretaget hos fem fynske kommuner.

Mangler 6 millioner

For de fem kommuner vi har talt med har Udbetaling Danmark opklaret fejl og social bedrageri for knap 82.000 kroner siden 1. oktober. I første halvår af 2012 samlede kommunerne samlede selv over 6.1 million kroner ind.

Det vil sige, at for hver 1000 kroner kommunerne samlede ind, har udbetaling Danmark blot hentet lige over 13 kroner.

- Jeg bliver lidt skuffet over, at en institution overtager noget, vi har været gode til at gøre. Vi havde fået at vide, at der ville blive sammenkørring af registre, der skulle være med til at fange de syndere, der er. Men det har ikke haft effekt, siger Gert Rasmussen, der er formand for socialudvalget i Nordfyns Kommune.

Han bakkes op af Borgerservicechefen i Svendborg Kommune.

- Jeg er overrasket over, at beløbet ikke er større. Det her påvirker jo også kommunens økonomi. Vi vil vi gerne sørge for, at det bliver forbedret. Vi bliver nødt til at styrke samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og Svendborg Kommune, det er i fælles interesse, mener Allan Krogh Filtenborg.

Afviser kritikken

Hos Udbetaling Danmark vil de gerne samarbejde - men afviser at den nye organisation gør opkrævningen dårligere.

- Det er vigtigt at forstå, at den snak om kontrolindsatsen ikke er et enten eller. Noget af det kommunerne kan er at være tæt på borgerne. Det Udbetaling Danmark kan er, at vi kan se på tværs af kommunegrænser - vi kan se mønstre henover landet. Sammen bliver kontrolindsatsen meget stærk, siger Mette Brinck, der er centerdirektør i Udbetaling Danmark.

Centralt kontor på Sjælland

Med Udbetaling Danmark er opkrævningen flyttet til Hillerød. Her har de mulighed for at sammenkøre registre, der skulle gøre efterforskningen lettere. Men det har altså ikke fungeret efter hensigten endnu.

- En stor del af forskellen er, at vi har større lokalkendskab og er tættere på borgerne. Vi ved, hvad der rører sig i byen og kan lave observationer rundt omkring i kommunen, fortæller Allan Krogh Filtenborg.

Du kan se tallene fra din kommune i kolonnen til venstre.

Det koster det

- Nyborg. Før 1.950.000 kroner - nu 0 kroner.
- Kerteminde. Før 133.000 - nu 33.000 kroner.
- Nordfyns. Før 574.000 - nu 0 kroner.
- Svendborg. 2.012.000 kroner - nu 49.000 kroner.
- Assens. Før 1.476.000 kroner - nu 0 kroner.

Ved du noget? Så send os et tip