Ny, stor naturlegeplads i Svanninge Bakker.

Fyns Statsskovdistrikt indviede fredag Fyns største legeplads - Naturlegepladsen på Gåsebjergsand i Svanninge Bakker. Naturlegepladsen er etableret i en tidligere råstofgrav og er resultatet af et samarbejde mellem Naturturisme I/S, Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen.

-

Fire hektar legeplads indviet

Naturlegepladsen består af forskellige temaområder rundt omkring i et område på ca. 4 ha. Hovedattraktionen er \"Legeland\", der burde give de fleste børn mellem 7 og 12 år lyst til leg.

Der er lagt op til en ordentlig gang \"Jorden er giftig\" mellem 25 legeredskaber. I \"Troldeland\" kan dagpleje- og børnehavebørn få udfordringer, der passer til deres niveau. Ellers er der \"Huleland\" for \"gør-det-selv-børn\" og \"Picnicland\" for voksne med hang til bål og bålmad. Ved naturlegepladsen er der en lejrplads for det organiserede friluftsliv.

Området omkring legepladsen er indrettet, så der bliver gode muligheder for

Der lægges op til leg for alle aldre

 voksne, der vil ud at røre sig. Området er velegnet som udgangspunkt for ture i Svanninge Bakker og et kommunalt jorddeponi ved siden af, er netop blevet bygget om til udsigts- og kælkebakke.

Naturlegepladsen på Gåsebjergsand i Svanninge Bakker er åben for offentligheden fra lørdag d. 9. oktober 2004.

Oversigt

    Oversigt