I det fynske folks tjeneste

Ny storhed: B1909 vil op i divisionerne igen

05:37

Video: Henrik Bisgaard

Arbejderklubben har ansat en manager. Thomas Thorhøj skal fremover være både cheftræner, sportschef og talentchef.

Klubben blev mester i 1959 og 1964. Spillede blandt andet mod mægtige Real Madrid på Estadio Santiago Bernabeu. Siden fulgte mange år i de bedste rækker. I 1992 var klubben stadig i Superligaen.

Men så gik det nedad og kulminerede i en fusion med B1913 og Dalum i overbygningen FC Fyn. Det gik heller ikke for godt, og først nu er klubben ved at finde sig selv og kigger igen fremad.

Seneste tiltag er en manager. Dem er der ikke mange af i Danmark. Men B1909 går gerne forrest. Thomas Thorhøj skal fremover styre eliten. Han har tidligere været træner i blandt andet Middelfart, Kolding Boldklub og Langeskov.

- Med det rigtige team og de rigtige folk kan vi komme rigtig langt. Vores mål er at komme tilbage op i divisionerne igen og kæmpe mod de andre fynske divisionshold, siger Thomas Thorhøj.

Lige nu er B1909 tophold i Albaniserien (Fynsserien) og skal altså i første omgang håbe på at rykke op i Danmarksserien. Det tror Emil Thomsen, spiller i B1909, er meget sandsynligt:

- Vi kan mærke, at der sker noget også fra bestyrelsen. Og når de tror på det, og vi tror på det som spillere, så er der store chancer for, at vi igen kan komme op.

Kampen mod Real Madrid 14. oktober 1964 endte i øvrigt med et fynsk nederlag på 0-4. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.