Ny strand i Bogense klar til sommer

40.000 kubikmeter fint hvidt sand bliver i disse uger sejlet ind til kysten ved Bogense af en sandpumper. Inden juli skal skibet have sejlet sand ind mere end 120 gange, og herefter står Bogenses nye sandstrand klar til at modtage badegæster fra hele landet.

-

Bogense Byråd har investeret to en halv million kroner i etableringen af den nye strand ved Bogense Marina.

- Vi forventer at stranden vil tiltrække masser af gæster og turister fra hele landet til glæde for handelslivet og turistbranchen i byen. Når stranden er færdig kan Bogense med rette sige, at vi har ALT, lyder det fra formanden for Teknik- og miljøudvalget, Jørgen Møller(K).

De 40.000 kubikmeter sand bliver hentet ved Fredericia og Æbelø og sejlet ind til stranden af en sandpumper. I alt skal skipperen sejle 120 gange ind til Marina Strand i Bogense

- Det er dejligt, så slipper vi for at ligge og sejle rundt andre steder, siger skipper Ole Klever.

Arbejdet har stået på siden 14. maj og den bliver indviet med en stor fest 11. juli.

Oversigt

    Oversigt