I det fynske folks tjeneste

Ny super-keeper på vej? Lindegaard skal være far

Manchester Uniteds fynske målmand Anders Lindegaard skal have barn med sin svenske kæreste Missé Beqiri.

Manchester Uniteds fynske målmand Anders Lindegaard skal have barn med sin svenske kæreste Missé Beqiri.

Superangriberne i Premier League kan vise sig at være det rene vand i forhold til det den fynske Anders Lindegaard skal igennem om kort tid. Der skal der nemlig også barnevognsindkøb og bleskift på programmet.

Målmandens svenske kæreste venter parrets første barn - det fortæller Lindegaard på sin blog hos bookmakeren Betfair.

- Hun er så langt henne, at det irriterer os at skulle skjule de lykkelige omstændigheder for omverdenen. Vi skal være forældre til, hvad lægerne påstår bliver en lille dreng og glæder os enormt. Vi er rigtig glade, har det fantastisk godt sammen og ser utrolig meget frem til at blive forældre, fortæller det stolte, kommende far.

Anders Lindegaard er nu 28 år og har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2014.

Ved du noget? Så send os et tip