I det fynske folks tjeneste

Ny teknik skal sikre Lillebæltsbroen

Den ikke længere helt så unge nye Lillebæltsbro, som forbinder motorvejen på Fyn og i Jylland, skal igennem to store ansigtsløftninger. Med ny teknik skal kablerne, der holder broen, beskyttes mod tæring, og samtidig skal stålkontruktionerne i vejen moderniseres.

-

Middelfart, søndag /ritzau/
Den ikke længere helt så unge nye Lillebæltsbro, som forbinder motorvejen på Fyn og i Jylland, skal igennem to store ansigtsløftninger. Med ny teknik skal kablerne, der holder broen, beskyttes mod tæring, og samtidig skal stålkontruktionerne i vejen moderniseres.

Arbejdet starter mandag og får betydning for trafikanterne det næste halve år, idet antallet af spor på broen begrænses og hastigheden lokalt sættes helt ned til 50 km/t.

For at beskytte broens vigtige bærekabler mod tæring, skal de populært sagt have \"tøj på\". Det foregår via en ny teknik, som er kendt i udlandet, men som endnu ikke har været anvendt i Europa. Den går ud på at lægge en beskyttelseskappe omkring kablerne.
For vejbanens vedkommende drejer det sig om udskiftning af de såkaldte dilatationsfuger i hver ende af broen og ved hvert hovedtårn. Fugerne optager de bevægelser i broen, der kommer fra bl.a. trafikken og i forbindelse med temperaturskift.

Ved du noget? Så send os et tip