Ny uddannelse for autister i Odense

En uddannelse inden for it til udvalgte autister begynder i Odense.

En god hukommelse og evnen til at koncentrere sig om systematisk arbejde i længere tid er efterspurgt hos it-virksomheder. Og de egenskaber har personer med aspergers syndrom, der er en mild form for autisme. 

Erfaringer fra Vejle Handelsskole med at udbyde en særlig uddannelse til aspergerne skal nu også bruges på Tietgen Skolen i Odense.

It-virksomhedernes brancheforening jubler over, at den fremover kan få medarbejdere fra uddannelsen i hele landet.

- Aspergerne er en stor gevinst for os. Der er en række job i vores erhverv, som kræver deres grundighed og sans for akkuratesse og detaljer. For eksempel test af udstyr, siger Jakob Lyngsø, administrerende direktør i IT Branchen til Ritzau.

Læs mere

Fakta om autisme, aspergers syndrom og it

Oversigt

    Oversigt