I det fynske folks tjeneste

Ny undersøgelse: Stort potentiale i bro mellem Als og Fyn

1 af 2

En ny trafikanalyse dokumenterer, at en bro mellem Als og Fyn vil få samme trafikmængde som Storebæltsbroen i år 2030.

En ny trafikanalyse bestilt af Region Syddanmark og udarbejdet af COWI viser, at der i 2030 uden en Als-Fyn bro vil være en daglig trafik på Storebælt på 34.700 køretøjer, mens der pr. døgn vil køre 33.400 biler over en motorvejsbro mellem Als og Fyn, hvis der vælges en model uden brugerbetaling. Det skriver Foreningen Als-Fyn Broen i en pressemeddelelse.

Den nye trafikanalyse dokumenterer, hvor stort et potentiale der er i en Als-Fyn forbindelse, og det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at komme i gang med den.

Mogens K. Nielsen,Formanden for Foreningen Als-Fyn Broen

En bro mellem Als og Fyn vil være en sydlig Lillebæltsforbindelse, og med en trafik på 33.400 biler pr. døgn, vurderer Foreningen Als-Fyn Broen, at Als-Fyn broen vil give en  stor aflastning af de trafikalt kritiske områder ved Lillebælt og på Fyn. Trængslen på motorvejene omkring Lillebælt og på Den Fynske Motorvej vil blive reduceret, hvis der bygges en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

Læs også Als-færgen skal erstattes med en bro

- Als-Fyn-forbindelsens betydning har hidtil været stærkt undervurderet. Jeg glæder mig over, at det nu er dokumenteret, at en fast forbindelse mellem Als og Fyn har et kæmpepotentiale, siger Formanden for Foreningen Als-Fyn Broen, Mogens K. Nielsen og uddyber:  

- En bro mellem Als og Fyn vil reducere rejsetiden, reducere trængslen på de trafikalt stærkt belastede områder ved Lillebælt og mellem Odense og Middelfart, binde Region Syddanmark bedre sammen og udvikle områderne omkring Als-Fyn broen.

En pointe i trafikanalysen fra COWI er, at trafikmængden vil være følsom over for eventuel brugerbetaling. Med en broafgift på 60 kroner vil trafikken blive halveret, idet trafikken med en motorvejsforbindelse vil blive reduceret fra 33.400 til 17.100, og med en motortrafikvej vil brugerbetalingen reducere trafikken fra 23.600 til 11.500 biler i døgnet.

- I dag er de to eksisterende broer over Lillebælt uden brugerbetaling, og det vil være naturligt, at også den næste forbindelse over Lillebælt skal være uden brugerbetaling, idet den største trafikmængde og dermed samfundsnytte opnås uden brugerbetaling, siger Mogens K. Nielsen.

Kig nærmere på rapporten her.

Hovedpointer fra trafikanalysen

  • Der kan opnås betydelige rejsetidsbesparelser på op til to timer og typisk mellem 30 minutter og 60 minutter mellem Fyn/Sjælland på den ene side og store dele af Sønderjylland/Nordtyskland på den anden side som illustreret på Figur tre og Figur fire. 
  • Der kan forventes henholdsvis 9600 og 13.900 køretøjer pr. hverdagsdøgn i 2030 på den faste forbindelse med brugerbetaling på 75 kroner for personbiler for henholdsvis et minimumsprojekt med motortrafikvej (to+en vej) og et mere omfattende projekt med motorvejsstandard. 
  • Der kan forventes væsentlig mere trafik på den faste forbindelse hvis bruger- betalingen reduceres. Der er beregnet 23.600 og 33.400 køretøjer per hverdagsdøgn i de to projektscenarier uden brugerbetaling. 
  • En fast forbindelse mellem Fyn og Als aflaster Lillebæltsbroen og dele af den Fynske Motorvej og Den Sønderjyske motorvej med op til 11.600 køretøjer pr. hverdagsdøgn svarende til en reduktion af trafikken over Lillebæltsbroen på mellem 6 procent og 14 procent afhængig af projektscenarie.
  • Den finansielle analysen viser, at en fast Fyn-Als forbindelse kan delfinansieres med brugerbetaling. Det vil være muligt at finansiere 35-45 procent af de samlede omkostninger til anlæg, drift og vedligehold over en 40-årig periode ved brugerbetaling på 60 kroner per personbil. 
  • Den resterende del af omkostningen skal finansieres af andre kilder, eksempelvis som en betaling ved anlæggets gennemførelse fra de offentlige kasser. Det offentlige bidrag skal være på henholdsvis 6,5 eller 14,3 milliarder kroner, hvilket omregnet til årlige bidrag svarer til henholdsvis 380 og 834 millioner kroner. Anlægsscenarie et (motortrafikvej) er mere attraktiv end anlægsscenarie to (motorvej), ud fra isolerede finansielle betragtninger, da det kræver lavest bidrag i kroner og øre og brugerne samtidig er i stand til at løfte den højeste andel af finansieringen. 

 

Ved du noget? Så send os et tip