Ny usikkerhed om motorvejen

Dansk Arbejdsgiverforening på Fyn frygter, at bygningen af motorvejen mellem Odense og Svendborg bliver udskudt på grund af økonomiske problemer. Formanden for DA er endda nervøs for, at sidste etape aldrig bliver færdiggjort.

-

Dansk Arbejdsgiverforening på Fyn frygter, at bygningen af motorvejen mellem Odense og Svendborg bliver udskudt på grund af økonomiske problemer. Formanden for DA er endda nervøs for at sidste etape aldrig bliver færdiggjort.

De mange forsinkelser af motorvejsbyggeriet mellem Svendborg og Odense får nu Dansk Arbejdsgiverforening til at slå alarm.

Den officielle forklaring på de mange forsinkelser er problemer med at sikre den lille hasselmus i skovene nord for Svendborg. Men den tror DA ikke på.

- Jeg tror, det reelt er nogle økonomiske problemer, man tager hensyn til. Og jeg kan blive nervøs for, om de sidste kilometer til Svenborg bliver en løs ende, som aldrig bliver færdig, siger Hans Nielsen, fmd. DA til Fyns Amts Avis.

Sidste nye ændringer i byggeriet betyder, at motorvejen nu skal bygges i fire i stedet for tre etaper.

- Det er en smule latterligt og underholdende, at hverken Trafikministeriet, trafikministeren eller Vejdirektoratet er i stand til at få det her projekt gennemført nogenlunde til tiden, siger formanden til avisen.

Oversigt

    Oversigt