Ny viden om det sagnomspundne Ulfsborg

Detektorfund og arkæologiske undersøgelser giver ny viden om det sagnomspundne Ulfsborg ved Ørbæk.

Efter en række fine fund, gjort på en ellers bar mark, har arkæologer fra Odense Bys Museer i noget tid undersøgt det sted, som traditionen udpeger som stedet for borgen Ulfsborg ved Ørbæk. De arkæologiske undersøgelser afsluttes i denne uge.

Den arkæologiske undersøgelse bekræfter langt hen ad vejen den lokale overlevering om et voldsted langs lavningen, oven for Åsmosen, befæstet med volde og grave.

De mange fund af våbendele synes endda at bestyrke historien om, at borgen fik et voldsomt endeligt.

Ud over våbendele som indbefatter et sværd, er der fundet flere mønter som daterer begivenheden til 1300-tallet. En en urolig tid, som var skueplads for kampene mellem Valdemar Atterdag og de holstenske grever på Ørkild ved Svendborg.

Arkæologerne inviteret interesserede til omvisningen i udgravningen lørdag  8. marts fra 14.00 til 15.30 ved krydset Sentvedvej / Langemosevej i Ørbæk.

Oversigt

    Oversigt