Ny virksomhedslukning på Sydfyn

Endnu en virksomhed på Sydfyn må nu dreje nøglen om. Krise hos verdens største producent af vindmøllervinger betyder, at fabrikken LM Glasfiber i Egebjerg, efter al sandsynlighed ikke overlever. Dermed mister Egebjerg Kommune én af sine største arbejdspladser og 40 mand må vinke farvel til deres job.

-

Det er anden gang i løbet af ganske få måneder at LM Glasfiber i Sønderjylland må igennem en fyringsrunde. Dennegang har virksomheden varslet 450 afskedigelser og det forventes at gå ud over LM Glasfiber i Egebjerg.

Virksomheden begrunder indskrænkningerne med dalende efterspørgsel på vindmøller på det tyske marked. Samtidig stiger efterspørgslen på større vindmøller, og da LM Glasfiber i Egebjerg kun er i stand til at producere mindre vinger, er virksomhedens overlevelseschancer ikke gode.

De berørte medarbejdere forventes at få deres fyresedler i løbet af få dage.

For få år siden lukkede LM Glasfiber også sin afdeling i Rudkøbing. Ved den lejlighed mistede 95 ansatte deres job.

Oversigt

    Oversigt