Nybolig: Annonce er en fejl

Nybolig har indskærpet over for en mægler fra Svendborg, at det bestemt ikke er i orden at annoncere med en ulovlig bolig.

TV 2/FYN fortalte torsdag, at en Nybolig-mægler i Svendborg annoncerede med et ulovligt kælderrum, som han beskrev således:

"SÆRDELES ATTRAKTIVT BELIGGENDE EJERLEJLIGHED M. SUPER "KÆLDERBOLIG", SOM ER IDEEL TIL UDLEJNING ELLER PLACERING AF TEENAGEBØRNENE."

Men den annonce er bestemt ikke iorden, lyder det nu fra Nybolig.

- Det er en beklagelig fejl, vi ikke kan acceptere. Og vi har derfor bedt forretningen om omgående at ændre beskrivelsen af den pågældende bolig, lyder det fra Jesper Elle, der er pressekoordinator i Nybolig.

Men kan du forstå, at det er svært at opfatte som en fejl, når man ligefrem har skrevet det i anførelsestegn og dermed signalerer, at man godt har vidst, at den ikke var helt god?

- Jamen, når der er tale om en fejl og en enkeltstående fejl, så vil jeg sige uanset, hvordan formuleringen er fremkommet, så vil jeg gerne understrege, at det kan vi ikke acceptere.

Oversigt

    Oversigt