Nyborg-direktør giver Kina kunstgenstande

Direktør for Daloon opfordrer regeringen til at lukke hul i lovgivningen, så Danmark kan sikre lande ret til kulturarv.

Det var Direktør for Daloon Hemming Van, som sikrede, at Kina netop har fået udleveret 156 kunstgenstande, som politiet oprindeligt beslaglagde hos en privat samler i Nordsjælland.

Fødevarevirksomheden Daloon A/S, der landskendt for forårsruller, har betalt samleren mellem en halv og hel million kroner, hvorefter folkerepublikken fik overdraget de værdifulde ting, heriblandt genstande som er godt 3000 år gamle.

I samlingen indgår også en række keramikskulpturer fra Yuan og
Ming dynastierne.

Samleren var oprindeligt sigtet for hæleri, da politibetjente i 2006 fandt den enorme samling af bl.a. præcolombiansk og kinesisk kunst i et showroom, hvor den havde været udstillet i længere tid. Sidste år opgav politiet at gennemføre en straffesag, og derefter skulle det afgøres, om Kina og fem andre lande eller samleren skulle have udleveret genstandene.

- Jeg har stor sympati for den kinesiske stats ønske om at få
så meget som muligt af sin kulturarv ført tilbage til Kina, siger direktør i Daloon, Hemming Van, om sin aktion.

/Ritzau/

Oversigt

    Oversigt