Nyborg: OK at forringe rengøringshjælpen

Nyborg gjorde ikke noget forkert, da kommunen ved årsskiftet 2011 skar ned i rengøringshjælpen til ældre. Det siger Statsforvaltningen i en udtalelse.

Statsforvaltningen, der fører tilsyn med kommunerne, mener ikke, at Nyborg Kommune gik ud over rammerne, da kommunen 1. januar 2011 nedsatte rengøringshjælpen fra 90 minutter på maksimalt niveau og 60 minutter på standardniveau til maximalt 45 minutter og 30 minutter på standardniveau.

Ældresagen havde indklaget afgørelsen til Statsforvaltningen, fordi kommunen havde gennemført ændringen automatisk og uden forudgående genvurdering af behovet.

Men Statsforvaltningen konkludere, at kommunen har holdt sig inden for lovgivningen. Statsforvaltningen tager dog ikke stilling til om nedsættelsen er rimelig, da det ligger uden for deres myndighed at tage stilling til.

Oversigt

    Oversigt