I det fynske folks tjeneste

Nyborg Politi får assistance til opklaringen

Rigspolitiet og Det Nationale Efterforskningsstøttecenter skal nu hjælpe Nyborg Politi i jagten på overfaldsmændene til to overfald på fængselspersonalet i Nyborg Statsfængsel. Justitsministeren er oprørt over de to grove overfald.

-

Rigspolitiet og Det Nationale Efterforskningsstøttecenter skal nu hjælpe Nyborg Politi i jagten på overfaldsmændene til to overfald på fængselspersonalet i Nyborg Statsfængsel. Justitsministeren er oprørt over de to grove overfald.

\"Jeg er meget oprørt over de to grove overfald. Vi kender ikke motivet til overfaldene, men det er nærliggende, at der er en sammenhæng med de pågældendes ansættelse i fængslet\" skriver ministeren i en pressemeddelelse udsendt over et døgn efter at en vagtmester i statsfængslet blev slået ned uden for sin bopæl i Ullerslev.

Nyborg Politi har fået asistance til at opklare overfaldet torsdag og et lignende overfald på fængselsinspektør Jens Tolstrup for to måneder siden fra både Rigspolitiets tekniske afdeling og fra Det Nationale Efterforskningstøttecenter, NEC, som blandt andet rejseholdet hører under.

Intet gennembrud
\"Jeg ved, at politiet er meget opmærksom på vigtigheden af en effektiv efterforskning af denne uhyggelige sag. Både på grund af sagens karakter og af hensyn til de ansatte ved fængslet og deres pårørende er det vigtigt, at politiet gør, hvad der overhovedet er muligt for at opklare sagen\", skriver ministeren.

Trods hjælpen fra København var der fredag eftermiddag stadig intet gennembrud i efterforskningen.  

Ved du noget? Så send os et tip