Nyborg sætter fokus på oplevelser

Et nyt slogan skal sætte fokus på de gode oplevelser i Nyborg Kommune.

"Nyborg - Midtpunkt for gode oplevelser" - sådan lyder Nyborg Kommunes nye slogan, som netop er blevet godkendt af Byrådet.

Det nye slogan skal være det fælles omdrejningspunkt for at gøre Nyborg Kommunes mange kvaliteter og aktiviteter synlige.
 
- Nyborg byder på masser af oplevelser, vi slet ikke tænker på eksisterer. Tanken med sloganet er, at vi skal synliggøre de oplevelsesmuligheder, vi allerede har - og samtidig sætte fokus på løbende etablering af nye oplevelsestilbud til borgere og virksomheder, siger direktør, Claes Jakobsen, Nyborg Kommune.

Beslutningen om et slogan et led i en længere proces om branding af Nyborg Kommune.

Allerede i forbindelse med kommunesammenlægningen blev det besluttet at indgå et samarbejde med Syddansk Universitet. Den nye Nyborg kommune blev analyseret ud fra spørgsmålene: Hvem er vi? Og hvad skal vi satse på i fremtiden?

- Med valget af det nye slogan, har vi lagt os fast på en overordnet ramme for det videre arbejde - og fra nu af er opgaven at give rammen indhold, siger direktør, Claes Jakobsen.

Oversigt

    Oversigt