I det fynske folks tjeneste

Nyborg skaber en strøm af musical-talenter

Talenter fra Nyborg forfølger drømmen om en karriere inden for musicalverdenen, og de er godt klædt på.

00:13

Video: Morten Albek

Simon Løkkebø Jakobsen går til sangundervisning for at forbedre sine chancer for at kommer på akademiet i Fredericia. Foto: Morten Albek

Simon Løkkebø Jakobsen spiller her hovedrollen som Danny Zuko i musicalen Grease på Nyborg Vold. Forelsket kigger han op på stykkets Sandy Olsson. Foto: Morten Albek

1 af 3

I Nyborg ved de det godt. At byen og dens indbyggere er noget helt specielt. Det samme har den danske musicalbranche fået øjnene op for.

  - Man fødes nærmest ind i teatermiljøet, når man er fra Nyborg eller omegn. Det er en kæmpe fordel, anerkender Lasse Winkler, der er sceneinstruktør i Odense.

De fleste unge nyborgensere med drømme inden for musicalverdenen stopper dog ikke i Odense i første omgang.
De har rettet blikket mod Det Danske Musicalakademi i Fredericia.

Det Danske Musicalakademi

Hvert år optager akademiet et hold på 8 elever. 

Og over de sidste 10 år er der blevet optaget 8 musicaltalenter fra Nyborg - altså næsten én nyborgenser per årgang. 

Akademiets elever kommer fra hele landet - men lige nu er 4 ud af 24 nuværende elever fra den østfynske by.  

Her er der hvert år en kamp mellem hundredvis af unge talenter om en af de eftertragtede elevpladser. Gennem årene er flere blevet optaget, mens andre fortsat arbejder målrettet frem mod det. En af dem er den 23-årige Simon Løkkebø Jakobsen.

Læs også Anna elsker fynsk musical - tager toget over 30 gange fra København

Begyndte som nisse

 - Jeg begyndte som 11-årig med en rolle som nisse. Så stod jeg der - i udkanten af scenen og fniste og hyggede mig med de andre børn, mindes han.

Simon i sin første rolle som nisse. Foto: Privatfoto

Siden tog tingene fart for den unge nyborgenser. Det kulminerede med hovedrollen som Danny Zuko i musicalen Grease på Nyborg Vold.

  - Teatermiljøet i Nyborg hjalp mig, da jeg gik igennem en stor identitetskrise. Jeg vidste ikke, hvem jeg var, eller hvor jeg hørte til. Der hjalp teatret mig, fortæller Simon Løkkebø Jakobsen, der siden har arbejdet frem mod målet: At blive optaget på akademiet i Fredericia.

Musikalitet og en stor sangstemme er afgørende for at komme ind på Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Foto: Morten Albek

Drømmen fortsætter

  Forud for dette års optagelse, der fandt sted over flere dage i april, tog han sangundervisning og forberedte sig på alle tænkelige måder. Men da han åbnede den sidste mail fra akademiet, var det med et afslag.

  - Jeg er kun 23 år. Jeg har mange gode år i mig endnu. Jeg giver ikke op, slår Simon Løkkebø Jakobsen fast og håber, at han bliver en af flere nyborgensere, der kan skabe sig en karriere i teater- og musicalverdenen.

03:54

Video: Morten Albek

Luk video