Vildere vejr: Nyborg udpeget som nyt risikoområde

Flere kommuner skal forberede sig på vildere vejr og oversvømmelser. Nyborg er nu også optaget på særlig risikoliste.

Den østlige del af Nyborg Kommune er kommet med på et nyt nationalt overblik over områder, hvor risikoen for ekstreme oversvømmelser er størst i fremtiden.

- Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark vil komme til at mærke klimaforandringerne. Her er nogle områder mere udsatte end andre, siger områdechef i Kystdirektoratet Ane Høiberg Nielsen i en pressemeddelelse.

Udover Nyborg er Esbjerg, Koldingog Vordingborg også komme på listen. Med de fire nye områder er der i alt 14 områder på listen.

- Vores nye nationale overblik peger på, hvilke områder og kommuner, der skal have særligt fokus på at forberede sig på vildere vejr og oversvømmelser i fremtiden. Med overblikket giver vi kommunerne et konkret udgangspunkt for at planlægge i tide og dermed skabe tryghed for borgerne og beskytte vores store samfundsværdier, siger Ane Høiberg Nielsen.

Odense Fjord er allerede på listen

I forvejen er Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov på listen over risikoområder. Det nye nationale overblik har været i høring i efteråret 2018.

- Kommunerne skal allerede nu begynde at forberede sig på de konsekvenser, som fremtidens stigende vandstande kommer til at have. Overblikket er en startpakke, som giver kommunerne et solidt grundlag for det arbejde, som de nu skal i gang med, siger Ane Høiberg Nielsen.

Læs rapporten om udpegning af de nye risikoområder her eller se risikoområderne her.

Fakta

 
 
Foto: Kort og Matrikelstyrelsen
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt