Nyborg vil undersøge støv

En børnehave i Nyborg har i årevis været generet af støv. Nu vil Nyborg Kommune undersøge om det er farligt.

En børnehave i Nyborg har i årevis været generet af støv. Det drejer sig om såkaldt stenstøv fra en nærliggende virksomhed.

Forureningen har været særlig slem i den forløbne vinter. Nu er forældrene for alvor blevet bekymret for deres børns sundhed.

Stenstøv er usundt, siger eksperter. Hvis man udsættes for det i årevis kan det udvikle alvorlige lungesygdomme og være direkte livstruende.
Børn er særligt udsatte.

- Som udgangspunkt syntes jeg, at man skal få det målt, siger Lars Brandt, der ledende overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense.

Skal nu undersøges

Virksomheden har en miljøgodkendelse fra Nyborg kommune. Alligevel er der ingen, som kan svare på, hvor meget stenstøv der er i luften, fordi der aldrig er foretaget målinger.

- Jeg kan godt forstå bekymringen, siger Thomas Laursen, der er formand for Børn- og Ungeudvalget, Nyborg, SF. Han har selv et barn i samme børnehave.

Thomas Laursen oplyser til TV2/FYN, at forvaltningen nu går i gang med at at undersøge sagen, efter de mange klager.

- Jeg syntes, vi skal have det her undersøgt nu, siger Thomas Laursen.
Forvaltningen går også i dialog med virksomheden, om hvordan støv-gengerne kan begrænses.

Forvaltningen går også i dialog med virksomheden, om hvordan støv-gengerne kan begrænses.

Thomas Laursen afviser dog, at der kan blive nødvendigt at lukke børnehaven.

Oversigt

    Oversigt