Nyborg-virksomhed udtrykte sig ikke klart nok

Virksomheden Ardo i Nyborg udtrykte sig ikke klart nok, da den kaldte et parti polske hindbær tilbage fra sine kunder. Derfor nåede over 1000 mennesker at blive syge af de virussmittede bær.

Uklar formulering

Ardo importerede hindbærrene fra Polen og solgte dem gennem mellemhandlere til catering over hele landet. Nyborgvirksomheden kaldte bærrene tilbage i maj, da det var konstateret, at bærrene var inficeret med virus.

Men tilbagekaldelsen var formuleret sådan, at flere mellemhandlere ikke reagerede, skriver Ritzau. Derfor blev bærrene brugt længe efter, at det var fastslået, at de var inficeret med norovirus, som giver diarré og opkastninger. De seneste tilfælde blev konstateret i august.

Reglerne gode nok. Udførslen utilstrækkelig

Hindbærsagen fører nu til at reglerne for tilbagekaldelse bliver strammet. Eller rettere: måden reglerne udføres på. Virksomhederne får en fast skabelon som skal hjælpe dem med at udtrykke sig klart om hvilke varer der skal trækkes tilbage og hvorfor.

Forbrugerminister Lars Barfod mener, reglerne er klare nok; men i hindbærsagen blev der ikke handlet i overenstemmelse med dem. Der har været mangler i tilbagekaldelsesskrivelsen og reaktionerne på den.

- Efter min vurdering var skrivelsen ikke klar nok i sit indhold. Den kunne opfattes som en nedtoning af alvoren i sagen, siger forbrugerminister Lars Barfod til Ritzau

Oversigt

    Oversigt