I det fynske folks tjeneste

Nyborgenser snuppet med 25.000 falske kroner

En 26-årig mand fra Nyborg blev fredag taget på fersk gerning i Vejle med 25.000 kr. i falske 500 kronesedler. Falskmønteren blev afsløret, da han ville veksle penge i et supermarked. Den 26-årig fynbo er blevet varetægstfængslet indtil 28. januar.

-

\"Han har simpelthen turneret gennem Jylland og forsøgt at veksle sine falske 500 kr. sedler flere steder. I Fredericia lykkedes det for ham at veksle en seddel\", fortæller kriminalassistent Uffer Agerskou fra Vejle Politi.

Men i Kvickly i Vejle fattede en kassedame mistanke til mandens sedler. Politiet blev tilkaldt og manden blev anholdt uden dramatik.

Ikke for sjov
\"Det er en alvorlig sag denne her. Sedlerne er meget professionelt fremstillet, og manden har ikke bare gjort det her for sjov, men for at berige sig\", siger Uffe Agerskou.

Manden blev i et grundlovsforhør i Vejle varetægtsfængslet frem til 28. januar. Han risikerer nu op til 12 års fængsel.

Ved du noget? Så send os et tip