Fantastiske Fællesskaber: Nyborgs borgmester bakker op om Bagenkop

Lørdag kåres Danmarks mest fantastiske fællesskab. Repræsentanter fra Bagenkop altid i bevægelse lagde vejen forbi Nyborg til støtte fra byens borgmester.

Lørdag aften afgør danskerne, hvem der har det mest fantastiske fælleskab. Det fynske bud er Bagenkop altid i bevægelse fra Langeland. Til eftermiddag trillede en busfuld repræsentanter fra det langelandske fælleskab ind på en rasteplads ved Nyborg. Her mødte de Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V). 

- Det er fantastisk, at Langeland og Bagenkop stormer over på Djævleøen og præsenterer Fyn. Det er super, lyder det fra borgmesteren.

Samme budskab gav han videre til repræsentanterne fra Bagenkop. 

- I forsvarer jo Bagenkop, men for mig at se, forsvarer I jo også det fynske og øerne. Derfor skal der være al mulig held og lykke herfra, sagde borgmesteren. 

Ivan Nielsen, der er talsmand for Bagenkop altid i bevægelse glæder sig over støtten fra Nyborg. 

- Det giver jo et boost. Vi har folk over det hele (der bakker op, red.). Bare vent - det bliver godt det her, forsikrer han. 

Sikker på at vinde

Også Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), var til stede for at bakke op om Bagenkop. 

- Det er det er fællesskab, som jeg gerne bakker op omkring, fortæller han. 

Hvis I nu ikke vinder, hvad så?

- Jeg tror ikke på sådan noget, hvis nu... det gør vi, understreger han. 

Også på Facebook får fællesskabet fra Bagenkop opbakning. Der bliver blandt andet udlovet hummer til folk, der stemmer på fælleskabet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du vil stemme på Bagenkop altid i bevægelse, så send en sms med teksten FAN 1 til 1272. 

Det bedste fællesskab i Danmark bliver fundet ved et stort show i Helsingør lørdag aften. 

Læs mere om konkurrencen og de andre fællesskaber her.

På TV 2/Fyns Instragram kan du følge rejsen til Helsingør. 

Oversigt

    Oversigt