Nyborgs unge lever usundt

De unge borgerne i Nyborg er mere usunde end unge i for eksempel Odense. Det viser en undersøgelse, kommunen har foretaget.

Vasker du hænder efter toiletbesøg? Ryger du hash? Sådanne spørgsmål om sundhed har 2500 borgere fra Nyborg i løbet af foråret svaret på.

Resultatet af undersøgelsen viser, at især de unge borgere lever livet usundt. De ryger og drikker mere end andre, 17 procent af dem er overvægtige og en femtedel af kommunens unge dyrker ikke motion.

Det er kommunen selv, der har taget initiativ til spørgeskemaerne. Formålet var at få udarbejdet sundhedsprofiler for borgerne i Nyborg.
I alt resulterede undersøgelsen i tre sundhedsprofiler; en for de 16-75-årige, en for 7.-10. klasserne og en for eleverne på kommunens to ungdomsuddannelser.

Du kan se mere om Nyborg Kommunes sundhedstjek af borgerne i tirsdagens udsendelse klokken 19.30.

Læs mere om Nyborg Kommunes sundhedsprofil

Oversigt

    Oversigt