Nyd solen søndag, mere regn på vej

Det våde og blæsende forårsvejr bliver søndag afløst af mere mildt og solrigt vejr. Men det gælder om nyde solen søndag for i næste uge kommer der mere vand fra oven.

Vinden løjer af, men temperaturerne vil stadig være moderate og på Fyn vil det højest blive 13 grader.

Der kommer dog masser af sol og kun få skyer i følge meteorologerne. Mandag kommer der igen skyer og tirsdag og onsdag masser af nedbør.

Til gengæld tyder vejrudsigten nu på, at det bliver næsten tørt Kristihimmelfartdag, hvor 20.000 fynboer skal løbe Eventyrløb.

Oversigt

    Oversigt