Nyd varmen! Kong Kulde kommer tilbage...

Nyd det milde vintervejr lørdag. For allerede søndag ryger temperaturerne på Fyn igen under frysepunktet - måske endda langt under.

DMI fortæller til tv2fyn.dk, at lørdag bliver relativt solrig og med temperaturer helt op til fem syv graders varme.

Men natten vil søndag vil "Kong Kulde" igen dominere, og søndag og i hele næste uge vil dagstemperaturerne ligge på mellem frysepunktet og ned til fem graders kulde.
- Der er meteorologisk set et slagsmål mellem kulden og varmen, som varmen vandt i dag. Men søndag vinder kulden igen, og temperaturskiftet vil i den kommende uge være markant sammenlignet med i dag, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Steen Rasmussen, til tv2fyn.dk.

Han forudser samtidig, at der sidst i næste uge igen kan komme enkelte snebyger på Fyn.

Oversigt

    Oversigt