Nydanske hjælpere på vej

Piger med tørklæder og fremmedklingende navne bliver snarere reglen end undtagelsen, når det gælder morgendagens hjemmehjælpere. Flere og flere af eleverne på Social og Sundhedsskolerne er nydanskere.

-

I København er 40 procent af eleverne nydanskere, i Århus er det 23 procent, og i Odense er tallet 18 procent. Endnu er udviklingen ikke slået igennem i det øvrige land, skriver Kristeligt Dagblad

I Aalborg er der således kun en enkelt eller slet ingen indvandrere i hver klasse. Men forstander Lars Jakobsen, der er leder af Skolen i Hammer Bakker, som uddanner social og sundhedshjælpere til hele Nordjylland, forventer et skifte i år.

\"Jeg tror, at 2004 bliver et gennembrudsår\", siger Lars Jakobsen. Sin tro på flere indvandrere blandt eleverne bygger han blandt andet på Integrationsministeriets storstilede kampagne, der gik i gang i sidste uge.

For første gang forsøger ministeriet at promovere en enkelt uddannelse i håb om at få flere med anden etnisk baggrund til at interessere sig for social og sundhedsskolerne.

Oversigt

    Oversigt