Vejarbejde i Odense: Nye ændringer i trafikken fra mandag morgen

En ny uge er lig med nye trafikale udfordringer i Odense.

Mandag morgen tager Odense Kommune hul på vejarbejde på to nye strækninger i byen.

Den stærkt befærdede Niels Bohrs Allé indsnævres ved Munkebjerg Park fra mandag til et enkelt spor i begge retninger. Det skyldes arbejdet med at etablere en ny adgang til Munkebjerg Park fra Niels Bohrs Allé.

Arbejdet starter mandag den 6. maj og varer efter planen frem til august. Det betyder, at vejbanerne på Niels Bohrs Allé er indsnævret til ét spor i hver retning, ligesom hastigheden er nedsat til 40 kilometer i timen på strækningen.

Omkørsel

På Energivej er der omkørsel fra mandag til torsdag i denne uge.

Fra mandag til torsdag skal der lægges nyt slidlag på Energivej på strækningen mellem Volderslevvej og Teknikvej.

Vejen spærres af, mens arbejdet står på, og der vil være skiltet for omkørsel på grund af asfaltarbejdet.

 
 
 
Foto: Odense Kommune

Oversigt

    Oversigt