Nye billeder af snu banktyve

Fyns Politi har udsendt nye billeder af de to mænd, der stod bag et udspekuleret tyveri i Fionia Bank i Vestergade i Odense kort før jul.

De to mænd havde natten til d. 17. december ødelagt låsene i hoveddøren til banken.

Det opdagede personalet ikke, da de kom på arbejde om morgenen, fordi de bruger en anden indgang.

Derfor kunne de frække tyve uhindret smutte ind af døren og snuppe en pengesæk, der var lagt klar på bankens disk til at blive hentet af en værditransport mellem kl. 9.30 og 10.

Alt tyder på, at mændene var godt bekendt med bankens daglige rutiner.

De stak af på en rød eller orange knallert ad Jernbanegade.

Evt. oplysninger til Fyns Politi på 114

Signalement af tyvene

Oversigt

    Oversigt