Nye farver på Ærøs fane

Gul, grøn og rød. Sådan har ærøboerne i mange år troet at deres fane så ud, men ny forskning viser nu, at det er helt forkert.

Det er Ærø Museum, der gennem længere tid, har forsket i fanens historie, og det viser sig nu, at den oprindelige fane havde intet mindre end ni striber - til forskel fra de nuværende tre.

Og farverne på den oprindelige fane var også anderledes end i dag - nemlig guldgul, søgrøn og livfarvet.

Oplysningerne om den oprindelige fane stammer fra en boopgørelse efter hertug Christians død i 1633.

Ærø Museum har fået fremstillet en kopi af fanen i de oprindelige mål - 280 cm x 287 cm, og kopien kan ses på Søbygaard fra på mandag.

Oversigt

    Oversigt