I det fynske folks tjeneste

Nye fyrværkeri-regler kaldes en katastrofe

Regeringens forslag om at begrænse salg og brug af fyrværkeri bliver kaldt en katastrofe af landets største fyrværkeri-forretning. Benny Kaslund fra Vester Åby risikerer at tabe en formue og samtidig frygter han for et nyt sort marked for fyrværkeri.  

-

Regeringens forslag om at begrænse salg og brug af fyrværkeri bliver kaldt en katastrofe af landets største fyrværkeri-forretning. Benny Kaslund fra Vester Åby risikerer at tabe en formue og samtidig frygter han for et nyt sort marked for fyrværkeri.  


Fremover bliver det kun tilladt at bruge fyrværkeri i december og starten af januar

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen(K) og forsvarsminister Søren Gade(V) fremlagde torsdag formiddag regeringens handlingsplan for en væsentlig stramning af reglerne for fyrværkeri i Danmark.

Den største ændring er, at det fremover bliver forbudt både at sælge og bruge fyrværkeri uden for højsæsonen omkring nytårsaften.  Denne ændring er landets største salgsted af fyrværkeri skeptisk over for.

- Vi sælger meget lidt uden for højsæsonen, men jeg kan frygte, at dem der vil have fyrværkeri til familiefesten nu bliver tvunget ud på et sort marked, hvor ingen kan garantere for kvaliteten, siger Benny Kaslund, der ejer Fyns Fyrværkeri Import i Vester Åby.

Destruktion af lagrer

Regeringen vil også skærpe reglerne for opbevaring og salg ude i butikkerne. Derudover bliver der strengere regler for hvilke typer af fyrværkeri, det skal være tilladt at sælge til forbrugerne.  I følge regeringen oplæg bliver det fremover kun tilladt at sælge og bruge det mere uskyldige fyrværkeri, mens store dyre raketter kan blive forbudt.

- Det kan blive en katastrofe for min forretning og hele branchen. Der har været tale om at forbyde de største raketter og det kan betyde at mange bliver tvunget til at destruere store dele af deres lagrer. Jeg frygter at mange i branchen kan blive ruineret, siger Benny Kaslund.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.