Nye navne på Langeland

Langelandsfestivalen offentliggjorde tirsdag hele seks nye navne til sommerens festival.

Stine fra Alphabeat er gået solo og arbejder på at udgive sit første album. På hendes 2015-turné optræder hun på Store Scene på Langeland.

Rapperen Shaka Loveless kommer også forbi med sin buket af populære, nyskabende numre.

Det har tidligere været fremme på Facebook, at Pretty Maids kommer, og et andet veterannavn er Big Fat Snake.

I den modsatte ende af aldersskalaen er Scarlet Pleasure - tre unge fyre, der blandt andet står bag nummeret Windy, der har gået sin sejrsgang på musikscenen.

Endelig er rap-gruppen, Suspekt, skrevet på listen over optrædende til Langelandsfestival 18. - 25. juli 2015.

Mere om Langelandsfestivalen

Oversigt

    Oversigt