Nye navne til Langelandsfestivalen

Nye navne til Langelandsfestivalen er torsdag offentliggjort. Denne sommer kan festivallen se frem til ingen andre end Lars H.U.G., Kongsted og Julias Moon.

Nye navne er i dag blevet offentliggjort. Langelandsfestivalen kan denne sommer gæste Lars H.U.G., Kongsted og Julias Moon.

Sidste år begejstrede H.U.G. musikanmelderne med sine koncerter. Efter 11 års pause udkom hans album ’Ti Sekunders Stilhed’ i november måned 2014. Albummet modtog store roser af anmelderne, og den positive stemning fortsatte da Lars H.U.G. med band efterfølgende tog på turné rundt i Danmark. Sommerens koncerter gav en lang række flotte anmeldelser, og derfor fortsætter han nu turneen i 2016.

DJ'en Kongsted plejer at være plantet bag djpulten på Club Zen i København, hvis ikke på andre exclusive natklubber og diskoteker i Europas hovedstæder. Men vi kender ham også fra nogle svedige fester i Møllers.

Det er for andet år i træk at langelandsfestivalen byder velkommen til Kongsted, som er en af de mest prisvindende danske club DJs, og har streamet sig til toppen af de danske hitlister med numre som "Chuck Norris". Det nyeste udspil fra Andreas Kongsted er ”Whyne dat”, som blev udsendt mellem jul og nytår.

Julias Moon har faktisk kun lidt mere end 2 år på bagen, men vi kan alle sammen synge med på deres hits. Mon ikke Julias Moon giver den gas med ”Lipstick Lies” og ”Palace” til sommer på Rue Mark.

Oversigt

    Oversigt