I det fynske folks tjeneste

Nye postautomater på vej i Odense

Post Danmark gør klar til at indføre nye postautomater i blandt andet Odense, der tillader kunderne selv at veje pakker ind, betale og aflevere dem i samme ombæring.

En ny postautomat er klar til at blive præsenteret onsdag. I første omgang vil automaten blive stillet op på posthuse i Frederiksberg Centret, Odense og Horsens.

De nye automater gør det muligt for kunderne selv at indveje pakker. Automaten udregner prisen på forsendelsen, betalingen sker via et Visa/dankort, og pakken kan så afleveres i et trådbur.

Senere bliver der også opstillet automater i postbutikker i Præstø og Ry.

Med i det nye system er muligheden for, at modtageren af pakken får tilsendt en sms, så snart den er sendt, ligesom afsenderen kan få en sms eller e-mail, når pakken er udleveret.