Nye rygeregler på restauranterne fra 1. juni

Fra onsdag den 1. juni skal alle restauranter, cafeer og værtshuse skilte med stedets rygepolitik. På samme måde som et smiley-skema skal resturationerne tydeligt gøre kunderne opmærksom på om det er tilladt at ryge eller ej.

-

Fra onsdag den 1. juni skal alle restauranter, cafeer og værtshuse skilte med stedets rygepolitik. På samme måde som et smiley-skema skal resturationerne tydeligt gøre kunderne opmærksom på om det er tilladt at ryge eller ej. Det er politiet der skal holde øje med om serveringsstederne nu også husker at skilte med deres rygepolitik. 

Fokus på passiv rygning

Fakta

12.000-13.000 danskere
dør hvert år af rygeralaterede
sygdomme.

Hver år lægger 50.000-60.000
danskere tobakken på hylden

I Danmark er der 1,2 millioner
rygere

I de seneste år er der kommet stor fokus på passiv rygning og det er derfor indenrigs- og sundhedsministeriet nu er gået ud med dette krav til landets restaurationer. Hvert år anslås det at 100-750 danskere dør på grund af passiv rygning. Specielt indenfor restaurationsbranchen er de ansatte udsat for at indånde tobakståger.
-Det er vigtigt at give befolkningen mulighed for at vælge røgen fra og skabe rammer for, at færre udsættes for passiv rygning, siger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. 

Totalt rygeforbud op til forbrugerne

Den nye lov er første skridt i retningen af et totalt rygeforbud på danske restauranter. Lars Løkke Rasmussen lader det dog være op til forbrugerne at nå det sidste stykke.
-Jeg tror, at befolkningen nu vil udnytte muligheden for at lægge pres på restauranter, cafeer og andre serveringssteder, så der kommer flere røgfri serveringssteder, siger indenrigs- og sundhedsministeren 

Oversigt

    Oversigt