I det fynske folks tjeneste

To nye sundhedshuse på Ærø

Ærø får mandag to nye sundhedshuse. De to huse i Ærøskøbing og Marstal styrker sundhedsvæsnet på øen ved at give tilbud til kronikere og ældre patienter.

Det er statens pulje til sundheds- og akutløsninger i yderområder i Danmark, der har finansieret de to nye sundhedshuse til 10 millioner kroner. På Fyn er der i forvejen sundhedshuse i Rudkøbing og Bogense.

Sundhedshusene på Ærø skal ligesom de øvrige sundhedshuse skabe sammenhæng mellem kommunale og regionale tilbud og lokke læger til yderområderne.

I Ærøskøbing er er der i sundhedshuset kommunale genoptræning, hjemmesygepleje og sundhedspleje med den regionale socialpsykiatri og misbrugsbehandling. Derudover er der en hal til genoptræning.

I Marstal er det det gamle rådhus, der nu bliver sundhedshus. Her bliver der plads til tre praktiserende læger, en sygeplejeklinik, en fodterapeut og to praktiserende fysioterapeuter.

Ved du noget? Så send os et tip